Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til service og transport, herunder søfart mv. Der arbejdes med et eksemplarisk afgrænset fagligt område inden for det faglige tema med håndtering, produktion, servicering, samt levering af serviceydelser og produkter til forskellige forbrugergrupper og/eller kunder. Undervisningen er kendetegnet ved at arbejde i autentiske værkstedsfaciliteter og miljøer, med en mulighed for produktion af varer og ydelser og med anvendelse af det for fagområdet karakteristiske arbejdstøj og værktøj, udstyr og materialer.