Kibie Jasmin Kaspersen har lige bestået Beklædningshåndværkeruddannelsen med bravur. Hun sluttede svendeprøven med et flot 12 og 10 tal!
Kibie har haft en FGU-EUD praktikaftale på Industrilinjen Tekstil & Design og hendes skoleophold foregik i Sønderborg på EUC Syd.
FGU-baseret EUD er en erhvervsuddannelse, der tilrettelægges på en særlig måde, og en del af denne særlige tilrettelæggelse er, at grundforløbet helt eller delvist erstattes af grundlæggende praktisk oplæring på en FGU-institution på samme måde som elever i ny mesterlære.
Stort tillykke til Kibie fra alle os på FGU Bornholm!