» Praktiske oplysninger » Kombinationsforløb
FGU-forløb kan tilrettelægges med kombinationsforløb på alle tre uddannelsesspor. Formålet med kombinationsforløbene er at bygge en bro mellem forskellige skoleformer samt skabe en glidende og individuelt tilrettelagt overgang særligt til erhvervsuddannelsessystemet og eventuelt de gymnasiale uddannelser.
Institutionen har en pligt til at samarbejde aktivt med andre uddannelsesinstitutioner om at tilrettelægge og gennemføre den enkelte elevs kombinationsforløb.
I AGU og PGU må kombinationsforløb maksimalt udgøre fem uger af det samlede undervisningsforløb. Hvis en institution undtagelsesvist vurderer, at en elev vil have særligt gavn af et længere forløb, kan institutionen forlænge et kombinationsforløb i op til ti uger i alt.
I EGU er varigheden af kombinationsforløb ikke begrænset på samme vis. Her er begrænsningen udelukkende, at der i EGU skal være en fordeling med en tredjedel skoleundervisning og to tredjedele virksomhedspraktik. I princippet kan al skoleundervisning i EGU således foregå som kombinationsforløb, hvis det er meningsfuldt i forhold til elevens uddannelsesplan.
CVR/SE nr. 39815796
EAN nr. 5798000561939
© Alle rettigheder forbeholdes FGU Bornholm |
Privatlivspolitik – FGU | Underretning om indsamling af personoplysninger